Lovgivning

Lov om social service

I Danmark defineres indsatsen over for hjemløse borgere primært i serviceloven samt i almenboligloven. Personer, der befinder sig i en hjemløshedssituation, har ikke ifølge dansk lovgivning krav på en bolig, men en række indsatser i serviceloven er henvendt til gruppen af hjemløse og socialt udsatte borgere generelt jf. servicelovens § 83, § 85, § 99, § 103, § 104 § 107,§ 108, § 141. Lovgivningen, som knytter sig til hjemløshedsområdet, afspejler derfor, at gruppen af hjemløse borgere er kendetegnet ved komplekse livssituationer, og målgruppen ”deler” på flere områder lovgivning med mennesker med sindslidelse og/eller misbrugsproblematikker.

Lovgivningen er særligt målrettet hjemløse borgere på botilbudsområdet med servicelovens § 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har, eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Optagelse i en boform kan ske ved selvmøderprincippet eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene. Det er under alle omstændigheder lederen af boformen, der har visitationsretten, og som udgangspunkt kan en hjemløs borger ikke afvises på grund af pladsmangel med mindre, der kan findes anden passende hjælp herunder optagelse i andet § 110 regi.

For mere information omkring lovgivningen på hjemløseområdet:

Servicelovens §110

 

Lov om social service på retsinformation.dk 
 

Lov om almene boliger mv. på retsinformation.dk

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108